Vendelboløbet 2015

Lørdag d. 22 august mødes 6 kajakroer i Aalborg for at deltage i Vendelboløbet. Flemming, John, Lars og Birgit startede med at læsse kajakker og udstyr i klubben og kørte derefter til Aalborg kajak klub hvor Lizzie og Kim stødte til. Der fik vi udleveret startnumre og satte kursen mod Aabybro, hvor starten skulle gå kl. 12.

Alle ville være klar til at komme i vandet, så der var lidt kaos på brinken da alle skulle have kajakkerne i vandet, med vi kom i og var klar til start. Havkajakkerne startede først og det gik derud af, høj solskin og vindstille nedstrøms af Ryå. Efter kort tid kom de hurtige kajakker strygende forbi, huhej vor det gik. Lidt over halvvejs drejede å og resten af turen ned af åen foregik i modvind. Dette var dog intet at regne i forhold til stykket nord om Egholm, her var der godt med bølger, lavt vand og masse af bundplanter der gjorde turen indnu hårdere. Efter at have kæmpet os igennem, et par stykker med hjælp af slæbe tov, krydsede vi fjorden og kom i mål. Dog ikke inden for den afsatte tid, men med en samlet flok der havde hjulper hinanden gennem strabasserne. Der blev provianteret med sandwich og kaffe, og Lars modtog en lodtræknings præmie. Herefter der blev pakket sammen og vi kunne sætte snuden hjem af. Trætte og brugte, men med godt humør og en oplevelse rigere. Jeg er sikker på, at vi tager afsted igen næste år. Tak for en god dag.

Kim

Se billeder her